8000 kroner skal støtte udendørs leg og bevægelse for børn og forældre

Aarhus 1900 Gymnastik & Dans har fået 8000 kroner i støtte fra Toms Guldpulje.

Pengene skal vi bruge til at få gang i et nyt hold for forældre og børn. Holdet kalder vi Aktive familier i det fri. Det foregår udendørs, hvor børn og forældre får masser af motion og frisk luft, samtidig med at de har det sjovt sammen. Så er du forældre til mindre børn, så hold øje med det nye hold. For familietid er kvalitetstid, og vores nye hold kombinerer motion, frisk luft, sjov, hygge og kvalitetstid.