Booking af rope skipping hold

til opvisning og workshoplogo

Aarhus 1900 Gymnastik & Dans Rope Skipping har et populært opvisningshold, som ofte bookes til arrangementer.

Holdet har blandt andet optrådt til DM-fest i Musikhuset i Aarhus, begivenheder i NRGI Arena og i pauser til for eksempel håndboldkampe. Holdet har også været en del af LEGO Friends-pigernes store arrangement i Legoland, og optræder jævnligt til gymnastikopvisninger som gæstehold og til arrangementer i SFO'er og fritidsklubber.
 
Opvisningsholdet består af piger i alderen 12 til 21 år, som elsker at sjippe. Og deres opvisning består af flere elementer, som indeholder forskellige tove, masser af musik og højt tempo.

Opvisning og workshop
Holdet kan lave en opvisning på 15-20 minutter og lave workshops, hvor børn og voksne i alle aldre kan prøve kræfter med de mange tove.
Der skal være adgang til musikanlæg på opvisningsstederne.
 
Billede2